Insolvensret

En virksomhed kan af flere grunde havne i økonomisk krise, hvorved der opstår usikkerhed om den fortsatte drift for såvel ejere som medarbejdere, men også for virksomhedens kreditorer og bankforbindelser. Det er derfor vigtigt at agere hurtigt, når problemerne opstår for at begrænse virksomhedens tab samt tab for andre involverede parter.

Konkurs – hvad sker der?

Når et selskab tvangsopløses eller går konkurs, skal der hurtigt tages en række beslutninger om, hvad der skal ske med det enkelte selskab samt dets ansatte og aktiver. Skal driften fortsættes eller ej?

Situationen kan også være den, at en virksomheds bankforbindelse lukker for yderligere kredit, eller at virksomhedens trues af krav fra samarbejdspartnere, leverandører eller en tidligere kunde, hvorved der kan opstå tvivl om virksomhedens fortsatte drift.

Uanset hvad situationen er, har vi stor erfaring med at fungere som sparringspartner for virksomheden eller som likvidator/kurator i tvangsopløsningssager og konkursboer.

Vi kender procedurerne, og de mekanismer der ligger bag, når en virksomhed får økonomiske udfordringer og kan yde en kompetent og høj faglig rådgivning, uanset hvordan forløbet udvikler sig.

Vi er altid klar til at ændre i strategien, hvis situationen udvikler sig.

Tvangsopløsning eller likvidation

Vi yder rådgivning til virksomheder med økonomiske problemer, ligesom vi løbende udpeges som kuratorer i konkursboer eller likvidator i sager om tvangsopløsninger. Derfor er vi også kvalificeret til at rådgive virksomheder inden, en situation ender i en tvangsopløsning eller i en konkurs.

Vi er desuden tilknyttet Skifteretten i Horsens som fast medhjælper i sager om tvangsopløsninger/likvidationer.

Kontakt Advokat Jakob Brunse Mæhlisen for yderligere information her.